Vejret i Danmark er som bekendt til tider ustabilt, og oktober/november 2002 var ikke nogen undtagelse. Det var efterhånden ved at gå op for mig, at jeg nok ikke ville få kørt meget motorcykel den sæson. Men hvorfor ville den ikke køre i tomgang?

Der er masser af muligheder - hvoraf karburatorjustering er en. Karburatorerne havde været afmonteret for grundig rensning, diverse indmad var skiftet, da det så ud til, at en tidligere ejer havde haft brugt en stor hammer til montering af dyser og lignende. Chokersystemet virker på den måde, at 2 små stænger bliver løftet, hvorved en kanal åbnes og motoren får en federe blanding. I bunden af disse 2 stænger, sidder der en lille gummipakning, der skal gøre det tæt, disse blev skiftet. Chokerkablerne justeret og smurt, da især det ene gik noget trægt. Selve kablerne så lidt møre ud, men er indtil videre ikke skiftet.

Jeg gjorde, som Haynes foreskrev, blandeskruerne 1,5 omgange ud fra fuldt ind.

Havde i øvrigt købt 2 nye gaskabler, de gamle var helt rådne. Jeg kontrollerede, at tomgangsskruerne rent faktisk kunne løfte gasspjældene, men intet hjalp. Den ski*e motorcykel nægtede at gå i tomgang, selv med tomgangsskruerne helt i bund. Den kørte blot langsommere og langsommere, for til sidst at dø. Jeg ledte alle vegne efter en nem løsning på problemet, men der tilsyneladende ikke nogen at finde. Jeg vidste, at der kom gnister i tændrørene lige på 8 graders mærket, der rendte benzin til karburatorerne, så tilbage var der kompression.

Jeg havde, og har stadigvæk ikke en kompressionsmåler, men jeg læste et sted om en såkaldt ”leak-down” tester. I princippet går det ud på, at man pumper luft i cylinderen, med stemplet i top, i kompressionsslaget. Så kan man på et par viserinstrumenter se om der siver luft ud, og hvor meget.

Det lød jo meget smart, men jeg havde ikke en sådan, ej heller en kompressor.

Til alt held havde svoger adgang til en drejebænk, og kunne låne en kompressor på arbejde.

Så efter en del diskussion, blev følgende plan udtænkt:

Vi fremstiller en dims, der kan skrues i tændrørshullet, med en studs til en trykluftsslange. Med en reduktionsventil åbnes der ganske langsomt for trykluften, og ideen var så, at man måtte kunne høre om der sivede luft ud, fra enten udstødningsrøret eller fra ånderøret, hvis der var enten utætte ventiler eller stempelringe.

Diverse ”specialværktøj”.

Svoger var med på den værste, især når det var min Guzzi der skulle laves forsøg med. Det er i øvrigt rart med en hjælper, når der skal laves større ting.

Dagen oprandt - og vi startede med at finde toppunktet, så'n cirka, smække den i 5. gear og træde på bremsen, så der ikke pludselig skete "sjove" ting, når der kom trykluft i cylinderen. Ganske langsomt blev der åbnet for reduktionsventilen, og på et tidspunkt kom en tydelig lyd fra udstødningen. For dælen ... utæt udstødningsventil!

I den anden side var der lyd, både i ånderøret og udstødningen, så her var der både utæt ventil og noget med stempelringe.

Dette var ikke lige, hvad jeg havde håbet på. Men i det mindste var der nu en god forklaring på, hvorfor skidtet ikke ville gå. Hvor meget kompression der var på den, havde været sjovt at vide, men det kan ikke have været ret meget. Egentligt fantastisk at den kunne køre.

Tid til at nærlæse afsnittet i Haynes om adskillelse af toppen af motoren. Det så ikke totalt umuligt ud, så efter at have spekuleret over det i et stykke tid, besluttede jeg mig for selv at gøre det.

Her er det at fryseposer er en fantastisk opfindelse! Ud over at kunne indeholde madvarer er de glimrende til at holde samling på dimser. Alle bolte, vippearme, spændebånd, fjedre og hvad det alt sammen hedder i nogle poser, skriv på posen, hvor det kommer fra, slå en knude - og der er styr på det. Og poserne i en plastikkasse fra Jysk Sengetøjslager til en 20'er.

Et digitalt kamera er ligeledes en glimrende ting. Som den tøsedreng jeg er, tog jeg masser af billeder under processen. Kan kraftigt anbefales. Har du ikke et, så lån et.

Vippearm med fjeder og skive.

Til alt arbejde er det rigtige værktøj vigtigt. Lige som en slagter har brug for gode knive, har en mekaniker brug for lidt skruetrækkere, med mere.

Til en Guzzi kræves ikke ret meget værktøj, i hvert fald ikke til det mest almindelige arbejde.

Et hæderligt topnøglesæt - jeg har et fra Biltema til 300 Kr. - et sæt ringgaffelnøgler, der heller ikke koster alverden, og nogen gode skruetrækkere. Har man ikke det mest nødvendige, er værktøj glimrende at ønske sig til jul og fødselsdag, hvor min kone og resten af familien er lidt træt af, at jeg altid ønsker mig sokker og underbukser.

Et par ord om mit "værksted". Jeg har kun et skur til at gå og rode i. Jeg opgav efter et spagt forsøg på at få tilladelse til at trække motorcyklen indenfor i vores lille hus.

Det er ikke særligt charmerende at rode med motorcykler i 10 graders frost i et uopvarmet skur. Det kan lade sig gøre, men ideelt er det bestemt ikke. Men med en tyk sweater, og en varmeblæser på fuldt drøn bliver det udholdeligt. Når min kone vinder i Lotto, og vi får råd til et større hus, skal der være en dobbelt muret garage, hvor jeg kan gå og rode med mine ting, have et køleskab til dåseøl, en bord til mit værktøj, drejebænk med videre og alt skal være ordentligt og ryddeligt. Men det har jeg ikke, og mindre kan sagtens gøre det.

Af med udstødningen, karburatorerne, de 2 kåbesider og ventildæksler. Der ligner sgu' det i bogen! Ikke nogen overraskelser så langt. Af med vippearme, op med stødstænger, huske at putte det i poser og skrive hvor det kommer fra.

Så kom det spændende - tid til at pille et topstykke af. Bagest sidder der et aluminiumsdæksel, af mange kaldet en prop, der dækker over en af de møtrikker der holder topstykket fastspændt.

Aluminiumsproppen ses tydeligt.

Denne prop sad fast. Jeg mener meget fast. Efter at ha' prøvet, opgav jeg at løsne den, og svoger tog fat. Han har større overarme end jeg, men kunne heller ikke.

Nogle forsigtige slag med en hammer hjalp heller ikke. Jeg havde en stump vandrør liggende som så blev brugt til at forlænge unbraconøglen, men selv med dette skulle der næsten vold til, før den kom af. Underligt nok gik der ikke noget i stykker - men vi blev klar over at der nok havde været brugt Loctite til at lime skidtet fast med. Lidt varme ville havde løsnet proppen, men hvor skulle vi vide det fra?

Men af kom den! Resten var nemt. Topstykket kom af, og visuel inspektion afslørede at det ikke var helt nyt. Ventilstammerne havde tykke belægninger, ventilerne, især udstødningsventilen var noget brændt. Tid til at hive cylinderen af og til stor overraskelse viste den sig at have jernforing. En fyr jeg havde kommunikeret med på nettet svor på, at der ikke var flere Le Mans'er med jernforinger tilbage.

I 1981 (cirka) gik Guzzi fabrikken over til at bruge en anden teknik kaldet Nicasil, som er hård belægning der bliver lagt på aluminium. Jeg ved ikke præcist hvad det er, men i hvert fald er det helt anderledes end en jernforing.

Men mine var af den gamle type. Nå, men det må jeg bekymre mig om senere, af med den og stemplet. Gik ganske nemt. Husk at stoppe en stor klud i hullet i motorblokken så der ikke kommer ting og sager derned.

Min bedste T-shirt blev ofret.

Da først den ene side var adskilt, gik det raskt med den anden. Det så stort set lige så elendigt ud.

Med hensyn til cylindre er der at sige, at overstørrelse stempler ikke har kunnet skaffes i mange år. Jeg havde ikke lyst til at eksperimentere med alternative stempler. Til alt held er reservedele ikke voldsomt dyre.

Så det var kun at sukke lidt, før 2 nye cylindre og stempler blev bestilt. En cylinder med stempel komplet koster ca. 1500 Kr., hvis man handler over nettet i Tyskland.

Her kunne jeg have valgt at sætte større cylindre og stempler i, så motorstørrelsen kom på 1000 cc (950) men jeg mente 850 måtte være nok. Prisforskellen er ikke stor, og det større sæt er lige til at sætte på, skulle man få de lyster. Men mere om dette senere :)

Reservedelene ankom, og topstykkerne blev sendt til Ingana i København, med nye ventiler, ventilstyr, og fjedre. Det blev ligeledes aftalt at de skulle udskifte ventilsæderne.

Det hele kostede ca. 2400 Kr., og de laver et flot stykke arbejde. Kan klart anbefales.

Fyren derinde sagde, at mine topstykker var i god stand, og planslibning ikke havde været nødvendigt. Det var rart at høre fra en der har forstand, at der var noget der var godt på min Guzzi!

Dagen hvor samling skulle begynde oprandt. Stempel på plejlstang (hvor lærer men dog mange fagudtryk når man anskaffer en Guzzi), dernæst er ny bundpakning og lidt O-ringe på de rigtige steder, og med svogers hjælp til at holde stempelringe på plads, gik det nemt nok med at få cylinderen til at glide på. HUSK at vende bundpakningen rigtigt, da der er et hul til en oliekanal.

Her var det, at jeg sendte en venlig tanke til den fyr der har opfundet fryseposer. Nemt at montere topstykket, når alle dele er til at finde. Underligt nok havde jeg været forudseende nok til at have købt en momentnøgle, der skal bruges, når topstykker skal fastspændes. 4-4,5 Kg meters moment. Et lille fif jeg læste et sted: lad det stå natten over, og efterspænd igen.

Og min lille ven, aluminiumsproppen fra før, blev ikke limet med Loctite!

Knastfølgere, stødstænger, holdere til vippearme og vippearmene blev monteret, efter lige at have set på et par af de billeder, der blev tage ved adskillelse. Gik uden problemer af nogen art.

Den anden side lige så. Intet at fortælle om, alt gik nemt.

Nu begyndte den svagt at minde om en motorcykel igen, efter at have set noget sølle ud i lang tid.

Dernæst stille ventiler. Jeg har købt et 0,22 mm søgeblad. Andre kan sikkert stille ventiler på gefühl, men det vil jeg ikke forsøge mig med. Søgerbladet koster ca. 30 Kr., og varer resten af livet, så de penge er givet godt ud. Jeg er ikke ret god til at stille ventiler, der skal som regel et par forsøg til, inden den er lige i øjet. Hvorfor ved jeg ikke, men sådan er det, og jeg har lært at leve med det.

På med ventildæksler, olieslanger, kåbestykker, udstødning, montere karburatorer, gas og chokerkabler, benzinslanger med videre. Endelig var motorcyklen igen samlet.

Så var det svoger og jeg så hinanden dybt i øjnene, og blev enige om, at vi ikke havde glemt noget. Der var ikke nogen skruer eller lignende tilovers, så helt galt kunne det vel ikke være.

Fuldt opladt batteri blev monteret, åbne for benzinhanerne, choker på, dreje nøglen … og 3 dybe indåndinger, inden der blev trykket på startknappen. I andet forsøg startede den! Følte jeg mig sej? Jeps - du har gættet det.

En ting er at andre havde givet gode råd og hjulpet, men det var MIG der gjorde det. Fed fornemmelse. Min kone kom ud om sagde et eller andet om, at vi larmede meget, men så vidt jeg husker var jeg ret ligeglad.

Og nu kunne den sgu' gå i tomgang efter at jeg have fiflet lidt med tomgangsskruerne. Startmotoren havde i øvrigt noget sværere ved at tørne motoren, så var helt sikkert væsentligt mere kompression på.