Allerede i efteråret havde jeg udfyldt papirer til Told-skat for at få en "Foreløbig værdiangivelse af Motorkøretøj". Det kære væsen mente, at de for en cykel som min skulle have ca. 19.000 Kr. i afgift.

Det kan der siges meget om, men det skal jeg høfligst undlade.

Penge havde jeg klar, Guzzi'en kunne køre, nyt mc-tøj anskaffet - fik en ganske fornuftig vinterrabat - så tilbage var at få bestilt et såkaldt toldsyn.

I bund og grund går det ud på, at man betaler dobbelt så meget som for et almindeligt syn, men de bruger noget af tiden på at få identificeret, om køretøjet nu er det der står på papirerne.

Der blev bestilt syn i Roskilde den 7/4 2003, kl. 9.30 om morgenen. Det var hundekoldt, ca. 3 graders varme, og jeg ankom i god tid. Foran mig i køen var der en ældre Opel, med en meget ældre herre. Jeg stod udenfor og småfrøs, røg nogen smøger, var lidt spændt på hvad der mon ville ske.

Pludselig stak synsmanden hovedet ud og meddelte, at nu havde de kaffepause, men jeg kunne da trække min cykel indenfor i varmen og vente, hvis jeg havde lyst. Det havde jeg helt bestemt.

Efter at jeg havde lusket rundt i synshallen et kvartes tid, kom de tilbage. 2 mænd stilede lige over mod min Guzzi. Har du papirerne med?

Selvfølgelig, svarede jeg, og hev alt op fra rygsækken.

Hva' dælen, sagde han, det er jo på italiensk.

Nu var det, jeg besluttede at dette hverken var stedet eller tiden til at komme med smarte bemærkninger, så jeg svarede blot: Ja.

En 3. mand kom til, som påstod at han kunne lidt italiensk.

Stelnummer blev fundet - det vidste jeg da hvor sad.

Så spurgte han om motornummer. Det anede jeg til gengæld ikke hvor var, men de stak mig en lommelygte og jeg fandt det. Det gik i øvrigt aldrig op for mig, hvad de skulle med det. Måske noget med Harley'er, hvor der efter sigende fuskes en del?

Så var det, vi blev uenige. På de Italienske papirer stod der et årstal - 1981.

Min er fremstillet i 1979, det ved jeg positivt, men tilsyneladende var den første gang registreret i Milano i 1981. Dette er bestemt ikke ligegyldigt. Jo nyere en cykel, jo højere afgift.

Men kort fortalt, var ikke noget at gøre. De forklarede, at de troede på hvad jeg sagde, men deres regler var klare. For Told-Skat at se var dette en 1981 Moto Guzzi Le Mans Mk. 2.

Selve synet var en komplet farce. De bad mig demonstrere at lys virkede, og det var så det. Ikke noget med en prøvetur, måske fordi det var så hundekoldt, at de ikke gad, og måske fordi min cykel skinnede så flot?

Godkendt uden bemærkninger.

Og det betaler man 550 Kr. for, nemt tjente penge.

Men i stedet for ca. 19.000 Kr. i afgift, endte det med at jeg skulle betale ca. 21.000 Kr. Jeg kunne måske have lavet en sag ud af det, og forlangt offentlig skøn, men fordi den var så flot, valgte jeg at bide i det sure æble og betale. Der var jo en risiko for, at den ville blive vurderet til at være pænere end gennemsnittet, og derfor blive vurderet højere.

Men alt i alt en ganske god dag. Motorcyklen gået igennem syn, penge blev hentet i banken – hvorfor kan det tåbelige væsen ikke acceptere Dankort?

Men i øvrigt er hele proceduren med betaling lidt til grin. Man stiller sig op ved en skranke og venter på det bliver ens tur. Viser synsrapport, og øvrige papirer, får besked på at gå 3 skridt over gangen til kassen for at betale. Der sidder ikke nogen, hun er ved at drikke kaffe, men opdager – Gud, der er kunder, og kommer rendende. Man langer mange 1000 Kronesedler over disken, får en kvittering og går 3 skridt tilbage.

Hvis jeg ellers kan regne, var det i mit tilfælde over 3.000 Kr. pr. skridt. Godt jeg ikke skulle gå ret langt!

Papirer blev stemplet, og en foreløbig registreringsattest blev udleveret.

Af sted på raske fjed til nærmeste motorkontor.

Da alle papirer ved videre var efterset, bad jeg så mindeligt damen bag skranken om at checke for en nummerplade der endte med ”850”.

Det har vi ikke, sagde hun surt.

Derfra hvor jeg stod, kunne jeg se mindst 200 nummerplader, men det var åbenbart for meget for hende at gå over for at checke.

Nå, men en sur madamme skulle ikke ødelægge mit gode humør, så jeg accepterede den første plade i rækken.

Hvis nogen har fået den opfattelse at jeg ikke er imponeret over servicen i de beskrevne myndigheder, tager de ikke helt fejl.

Men nu var jeg så ejer af en godkendt Moto Guzzi, med dansk nummerplade.

Med hensyn til at få køretøjet forsikret er mit bedste råd: Se dig godt for! Jeg fik priser for kasko fra 16.000 Kr., hvor jeg i øvrigt havde – men ikke længere har min bil forsikret, til ca. 4.000. Så der er mange, rigtigt mange penge at spare.