Site: Danish | English
Kun for de teknisk langhårede - men også spændende læsning for andre. Mest på engelsk.
Litteratur
Please contact Gregory Bender with any questions, corrections, or suggestions for improvement.
Litteratur
Table of contents
- Original Moto Guzzi reparationshåndbog
- Haynes - Moto Guzzi 750, 850, & 1000 V-Twins
- Moto Guzzi - Reservedelskatalog
- Dell Orto - Manual
- Dave Richardson - Guzziology
- Mick Walker - Moto Guzzi Twins Restoration.
- Moto Guzzi Le Mans Performance Portofolio
- Greg Field - Moto Guzzi Big Twins
- Typen Kompass - Moto Guzzi
- Mick Walker - Moto Guzzi
Original Moto Guzzi reparationshåndbog
Klart en bedre bog end de uoriginale fra Clymer og Haynes. Alle tolerencer er korrekte og der er ikke nogen områder hvor man blot henviser til et autoriseret værksted (for bogen er skrevet til disse). Du skal købe bogen til Moto Guzzi G5/SP1000, det er den der passer til alle Le Mans'er. Udover grundbogen findes der også supplementbøger til LM2 / LM3 / LM4. De er ikke særligt dyre og fås bl.a. hos Moto Spezial og Stein Dinse (på tysk). For en engelsk udgave ville jeg prøve Teo Lamers eller Motorworks. Se Linksiden.Haynes - Moto Guzzi 750, 850, & 1000 V-Twins
Haynes bøgerne er udemærkede værkstedshåndbøger i de tilfælde hvor en autoriseret udgave ikke er kan fås, som det ofte er tilfældet med japanske motorcykler. Men i dette tilfælde hvor den originale bog er tilgængelig, og tilmed kun koster det halve, må Haynes ned på 2.pladsen. Desuden er der af og til fejl i Haynes bøgerne, eksempelvis er der her opgivet forkerte tolerencemål på krumtapslejerne. Men bogen kan aligevel være til hjælp hvis man ikke er så sikker på hvordan man skal skrue i mekanikken, for tingene bliver forklaret noget mere udførligt end i den originale bog. Haynes viser også flere steder hvordan man klarer sig uden specialværktøjer - eller laver sine egne. Hvis du tidligere har haft en Haynes bog til en anden MC vil du hurtigt føle dig hjemme, og bogen er OK, men bør bruges som supplement til den originale.Moto Guzzi - Reservedelskatalog
En af de fine ting ved Guzzi'erne er at reservedelskatalogerne er alment tilgængelige, og at der er almindeligt at man bestiller reservedele efter fabrikkens egne reservedelsnumre. Dette er en enkelt og fremragende system der sikrer at kunden (dig) altid får den del han har brug for. På Japanske cykler er reservedelsnumre en velbevaret hemmelig mellem den autoriserede forhandler og importøren. Al tekst i reservedelskataloget er skrevet på Italiensk, Engelsk, Fransk, og Tysk. Køb den, den er billig og du får brug for den !Dell Orto - Manual
Præcis som titlen antyder, dette er manualen til Dell Orto karburatorerne. Bogen fortæller om karburatorens forskellige kredsløb og giver en række temmelig tekniske anvisninger om hvordan man justerer/dyser karburatoren.Der er også en række lister over hvilke dyser, nåle, og spjæld der fås. Jeg ved at bogen fås i en Engelsk og en Tysk udgave, og sandsynligvis også en Italiensk. Hvis du har lyst til at dyse din karburator om selv, er dette en udmærket bog, hvis ikke får du nok ikke brug for den.Dave Richardson - Guzziology
En ganske mageløs bog for den teknisk interesserede Guzzi-ejer. En Amerikansk guzzi mekaniker har samlet al sin Guzzi-viden i dette digre værk på over 700 sider. Der er tips og tricks, nemmere måder at gøre tingene på, erfaringer med hvad der plejer at gå galt og hvilke dele der holder næsten evigt. En hulens masse viden der ikke findes i andre bøger - det er som at få overdraget et helt livs teknisk erfaring. Der findes ganske enkelt ikke en tilsvarende bog til andre MC mærker. Bogen er trykt på almindeligt A4 papir og helt uden pop og farver. Det er forfatteren selv der udgiver den, og den kan til tider være svær at få fat i, men den er absolut anbefalelsesværdig. Jeg købte min hos Motorworks - se linksiden. Skinner det igennem at jeg er begejstret ?Opdatering: I dag kan den næsten udelukkende fås hos www.motointernational.com.