Næste dag, kunne den kun gå på en cylinder. Af med tanken, for at tømme den, og det væltede ud med slam og mudder. De sidste 2-3 liter var et brunt tyktflydende fluidum, der kun svagt mindede om benzin. Fik tømt tanken, og skyllet den god igennem. Benzinhanerne var ikke meget værd, filtrene var rustne og stort set tilstoppede, ligeledes virkede reserve-stillingen ikke, sikkert pga. at rørene var slammet til. Så 2 nye blev købt.

Ligeledes var filtrene på karburatorerne noget tilstoppede, benzinslangerne møre, og jeg begyndte at få lidt bekymringer vedr. Guzzi'en generelle tilstand.

En Haynes værkstedsbog blev bestilt hos Køsters boghandel i Randers - den er ikke til at undvære for amatører som mig. Check i øvrigt Birgers Billige Bilbøger, han er ofte billigere og hvad han ikke har, skaffer han lynhurtigt.

Med alt ovenstående fikset, kom der da i hvert fald benzin til karburatorerne. Men stadig gik den som en pose nødder.

Der renses karburatorer.

Okay .. tænke tænke ... der skal ikke så meget til, for at en motor vil gå.

Der skal benzin og luft til – i en passende blanding, kompression, gnist i tændrørene - på det rigtige tidspunkt.

Den kunne gå på en cylinder, og nogle gange slå en ordentlig skid i udstødningen fra den anden cylinder. Det eneste gode at sige om dette var, at skaderne i naboens have blev skræmt fra vid og sans.

Da en Moto Guzzi der kører på en cylinder er træls - meget træls - skulle der jo gøres noget.

Benzin får den jo, kompression aner jeg ikke en dyt om, så det glemmer vi lige lidt, men kommer der gnister?

Det var ikke imponerende. I den ene side var det nogenlunde, jeg sammenlignede med min plæneklipper og min Nimbus. I den anden side var gnisterne nærmest ikke eksisterende.

Af med benzintanken, af med dækslet til strømfordeleren, og jo, her var som på billedet i Haynes, to kniksere. Kontakterne blev renset, og det endte med, at de så nogenlunde ud.

Et sæt søgerblade blev anskaffet, og efter en del forsøg blev åbningen af disse justeret ind. Jeg husker ganske tydeligt hvor meget jeg hadede at justere kniksere .. men mere derom senere.

Men det hjalp ikke, der var kun rimelige gnister i den ene side.

Søgte råd hos venner, der ved væsentligt mere om motorer end jeg. En foreslog at bytte rundt på tændspolerne for at se om fejlen flyttede sig.

Jeg var ikke meget for at pille ved det - men havde endnu mindre lyst til at køre den til en mekaniker. Det her må jeg selv kunne finde ud af.

Efter en times tid, inkl. en dåse øl, og nogen smøger, var jeg klar til at prøve. Og ganske rigtigt, nu var der større gnister i den anden side.

2 nye tændspoler, 2 kondensatorer, tændrørskabel, 2 hætter samt to nye tændrør, blev anskaffet. Til alt held holder den tidligere Moto Guzzi importør, Moto De Voss, til i Slangerup, ikke langt fra hvor jeg bor, så mangler jeg lige en "dims" er der nemt at smutte forbi der.

Imens jeg til stadighed rodede med alt dette på terrassen, gik min kone rundt om snakkede om mænd og deres motorcykler. Jeg valgte, nok klogeligt, at overhøre da hun snakkede med en veninde om mænd i panikalderen der skal ha' motorcykler og hvilket bras jeg havde købt.

Jeg skal vise hende, skal jeg ...

På dette tidspunkt skete der, nogenlunde samtidigt, to vigtige ting.

For det første fandt jeg ud af at der var masser af sider på Internettet om Moto Guzzi'er, nogle endda på dansk.

news:dk.fritid.motorcykel er for motorcykler generelt, men støjen her er enorm. Dog kan der findes et guldkorn i ny og næ. Men jeg er holdt op med at læse den, da min viden om, og interesse for japanske motorcykler er begrænset.

Når man har en Guzzi er man "underlig", det er lidt som at eje en grøn hund, så mere specialiserede sider kan kraftigt anbefales.

http://www.motoguzzi.dk er den danske Guzzi-klubs hjemmeside, men den var på det tidspunkt ramt at utallige nedbrud, og når den var oppe, var der masser af "døde links". For tiden virker den dog, og senere er der kommet et diskussionsforum til. Jeg HADER dog det de bruger .. hvorfor skal der dog være reklamer for dameundertøj der? Det overstiger min begrænsede fatteevne.

Den Norske Guzzi-klubs hjemmeside var bedre efter min mening, og der var da jeg havde brug for det, et diskussionsforum. Underligt var der ikke nogen der grinede, da jeg spurgte om hvilken olie min Guzzi havde bedst af!

Det var før jeg blev klar over hvilken fanatisme der er netop vedr. olie :)

Men hvis dit engelsk er blot rimeligt, skal man til Australien af alle steder.

http://www.morini.com.au/index2.html

Her er alt fra glade amatører som mig, til verdensklasse Guzzi mekanikere. Tonen er til tider bramfri men altid med et blink i øjet. Og ofte er det direkte morsomt at læse der. Men folk er utroligt hjælpsomme, og roder du med et problem, er der garanteret altid en anden her der enten har løst samme problem, eller har et kvalificeret bud på hvad det kan være. Jeg har haft enormt udbytte af at følge denne side, og selv flere gange stillet spørgsmål, og fået kompetente svar.

Der er flere af gutterne herfra, som jeg skylder øl!

Og så er der selvfølgelig Jens Lycks' side, http://www.guzzitech.dk/

Her er masser af info, især om Le Mans'er. Jens har selv en Le Mans - men man se skal godt efter for at finde en stump der er original :) I øvrigt har han nu solgt den – hvornår mon han lærer at motorcykler en noget man køber, og ikke sælger?!

Jens's side udvikler sig til stadighed og bliver bedre og bedre.

Kunne han blot tage sig sammen til at lave et diskussionsforum, i stedet for at linke det det skodsted, som Moto Guzzi klubben bruger ... men jeg antager at et forum – selv med reklamer for dameundertøj – hvor der sker lidt, er bedre end 2 halvdøde.

Jeg har intet imod Moto Guzzi klub Danmark, jeg er selv medlem.

Det andet der skete, mens jeg var ved at rode med højspænding - tændspoler og den slags, var at min svoger kom forbi for at se min Guzzi. Jeg stak ham en dåse øl, og holdt et langt foredrag om rigtige motorcykler - og specielt om italienske foldblods maskiner. Alt i mens han gik og kløede sig på maven, og jeg kunne se han ikke var helt uinteresseret. Selv havde han som ung en lille 125 cc 2-takts japaner. Men han kunne jo godt se, at dette var en motorcykel for mænd.

Et par dåser øl senere, var det hele samlet, og klar til at blive afprøvet.

Fede blå gnister! I med tændrørene, åbne for hanerne, dreje nøglen og trykke på knappen.

Miraklet skete ... den startede! Og hvilken lyd på terrassen. En stor buldrende V2'er, med ikke ret meget modstand i potterne. For dælen ... det her er fedt.

Den kunne stadig ikke gå i tomgang, men nu kørte den i hvert fald på 2 cylindre.

Min kone og svigerinde synes ikke, det var specielt morsomt med alt den larm i haven, men kvinder er som bekendt ikke lige som os andre.

Da forsøget var ovre, og motoren stoppet, tror jeg nok, jeg smilede en del.

Svoger havde tilsyneladende fået et anfald af lopper, i hvert fald var hans mavekløen ganske udtalt på dette tidspunkt.

Han sagde til sin kone: Jeg må ha' sådan en!

Det kan du da bare gøre, svarede hun, men forvent ikke at jeg vil med bagpå.

YES!!! Det var næsten for nemt. Næste dag gik han ud for at købe styrthjelm, tøj og handsker.

Først derefter gik vi i gang med at lede efter en til ham.

Vi fandt en tilsvarende Le Mans mk. 2 til salg i Løgstør. Ringede og fik en aftale i stand. Kørte dertil en kold novemberdag. Svoger havde mig med som "eksperten", der skulle se, at alt var i orden - hvilken joke.

Men svoger var fyr og flamme efter en kort prøvetur, og den gik perfekt. Også i tomgang! Den var dog ikke særligt køn, var en slags falmet hvid farve - men det kunne der jo gøres noget ved.

Svoger kørte den hjem på prøveplader, uden problemer af nogen art. Og hold da op, hvor han smilede.

Og nu var der jo nu pludselig en anden Guzzi at sammenligne med, hvilket er en god ting.

Svoger, 2 minutter efter han købte sin Guzzi.