9: 2004.

Så gik der endnu en sæson. Sommeren var våd med masser af regn. Derfor blev det ikke til så mange kilometer som i 2003 sæsonen. I alt nåede jeg næsten 5.000 Km. Der har ikke været de helt store problemer, men efterhånden er jeg vel også igennem det værste.

Et par ting er dog værd at nævne. Hen på sommeren var der nogle gange, når jeg trak Guzzien ud fra skuret, en våd plet på venstre udstødningsrør, lige under hvor starteren sidder. Det var helt klart olie, og da det lugtede af kattepis, var der jo ingen tvivl om at det var gearkasseolie. Ikke at det sivede i store mængder, i hvert fald var der ikke helt klart for mig hvor denne læk var. Problemer løser sjældent sig selv. Så da jeg var ved at blive træt af at tørre de par dråber olie af, måtte det undersøges nærmere.

Løsne venstre underkåbe, af med ledningerne til batteriet for så at pille starteren af. Ganske rigtigt, her bag starteren på gearkassen sidder frigears indikatoren. Denne bliver spændt fast til gearkassen med 2 bolte. Mellem gearkassehuset og frigearsindikatoren er der en pakning. Denne pakning er en ret tyk plastik sag. Pakningen var lidt deformeret, men i hvert fald kunne den ene bolt spændes – uden på nogen måde at bruge vold – en halv omdrejning. Dette havde dog den sideeffekt at pakningen, blev yderligere deformeret. Problemet er midlertidigt løst ved, at et stykke hård gummi, som jeg havde tiltusket mig, blev klippet til, og lagt under den oprindelige pakning. I hvert fald holder det tæt, indtil jeg får købt en ny pakning, jeg vil montere til vinter.

Oliestanden på gearkassen blev kontrolleret, og det viste at der kunne efterfyldes næsten en deciliter.

Pas i øvrigt godt på med de bolte til kontrol at oliestand – både på gearkasse og bagtøj. Gevindet er ikke noget at skrive om, og det kan ret nemt ødelægges. Under normale omstændigheder vil jeg foreslå at man tømmer det hele af, og fylder nyt på. Det er så nemt, i alt skal der bruges 1 liter. 0,25 liter til bagtøjet og 0,75 liter til gearkassen.

Når man skifter olie i bagtøjet bør man gøre følgende for at undgå overtryk, og dermed risiko for at der siver olie forbi pakningen – eller i værste fald at pakningen bliver ødelagt.

Det kaldes ”bøvse” metoden – hvorfor vil fremgå af følgende: Olien skiftes, ved at skrue påfyldningsbolten af først, derefter den i bunden, og olien vil løbe ud. Når al olien efter nogle minutter er løbet ud, spændes bundskruen fast igen, frisk olie hældes på – evt. med en lille sjat molykote, og påfyldningsbolten spændes fast. Kør en rask tur til det hele er varmet godt igennem – 10 Km eller mere. Nu vil der være overtryk i bagtøjet, da varm luft fylder mere end kold. Løsn derfor påfyldnings bolten for at lukke denne luft ud. Hvis du er heldig vil det lyde som et bøvs. Spænd derefter bolten fast igen. Jeg har læst at nogle gentager processen et par gange om året, men det har jeg ikke gjort. Men skade kan det i hvert fald ikke.

Jeg ved ikke med jer andre guzzisti, men jeg justerer blandeskruerne flere gange om året. Ellers går min ikke ordentligt i tomgang. Tidlig forår og sent efterår skal de lidt længere ud – et sted mellem 1/8 og en ¼ omdrejning ud, end om sommeren hvor det er varmere i vejret.

En ting der er en evig kilde til irritation er batterier. Jeg er på mit andet batteri, på under 3 år. Godt nok lever motorcykelbatterier et hårdt liv, men alligevel. Hvis min cykel har stået stille i f.eks. et par uger er det ikke sikkert der er strøm nok til at den vil starte. Jeg skal have taget mig sammen til at måle om der er et eller andet, ud over uret, der bruger strøm, når motoren er stoppet. En del af problemet med manglende strøm, har uden tvivl været alle de småture jeg har kørt – generatoren har ikke haft nok tid til at lade batteriet fuldt op. Derfor er jeg sikker på at alle har en batterilader. Det har jeg også. En ca. 20 år gammel sag. Min har en fordel: den virker til både 6 og 12 Volt, så den kan bruges til både min Nimbus og til Guzzien.

Så de par gange, hvor der ikke har været strøm nok til at tørne motoren, har jeg sat laderen på en times tid, og den har kunnet starte. Men det er ikke nogen optimal løsning. Der er tilsyneladende 2 metoder til at kontrollere ladetilstanden på batterier. Man kan måle spændingen direkte på batteriet, et fuldt opladet 12V batteri vil have 12,7 V, eller man kan benytte en vægtfyldemåler. Dette er et glasrør med nogle små kugler, der svæver rundt i svovlsyren, der suges op fra batteriet. Man betragter så alt dette, helst mens man ser vigtig ud og siger: hmmmmmmmm

Da jeg er en doven hund, og ikke gider måle på batteriet hele tiden, og da jeg bestemt ikke er nogen tilhænger af at rode med svovlsyre, har jeg gjort et indkøb. Jeg har anskaffet en intelligent batterilader. Jeg har tænkt på det igennem lang tid, men i år blev det altså. Det er genialt. Hvorfor har jeg dog ikke gjort det for længe siden? Man sætter den på, og laderen finder selv ud af at lade batteriet helt op. Man kan ikke overlade, derfor kan den sidde på konstant. På den jeg købte er der ud over de sædvanlige krokodillenæb, en ledning – med sikring – der kan fast monteres på motorcyklen. Den ene ende sættes på batteriet, den anden ende et eller andet sted hvor man nemt kan komme til den. Denne ende er dækket med et vandtæt gummi ”låg”. Når man så kommer hjem, kan man på få sekunder tilslutte laderen.

Der findes et antal ladere af denne type, den jeg købte er en Optimate III. Den koster hos KOK MC (www.kok-mc.dk) 490 Kr. plus forsendelse. Da jeg modtog min, satte jeg den til. Der var da strøm nok til at jeg kunne starte. Men det tog næsten to døgn, inden laderen indikerede at batteriet var fuldt opladet! Den lader kun med 0,6 ampere, og en hurtig hovedregning sagde mig, at mit batteri, da processen blev startet, kun var. ca. 1/3 opladet! Laderen har andre smarte features – bl.a. at der ikke sker noget ved at vende ledningerne forkert – ikke fordi jeg kunne finde på det, men alligevel ;-) Ligeledes kommer der ikke gnister når krokodillenæbene sættes på. Et batteri der oplades, udskiller brint og ilt (knaldgas) hvilket ikke er noget at spøge med.

En lader af denne slags er sagen. Kan ikke anbefales nok.

Prøvede lige at starte Guzzien her til aften. Det var ca. 1 grads varme, men der var masser af knald på batteriet, og den startede første gang.

Det eneste der irriterer mig er, at jeg var på stumpemarked i Herning. Der var en stand der solgte præcis den samme lader for 400 Kr. Det sker altid for mig!

Ellers har jeg i sommerens løb, anskaffet en billig kompressor. Købte en 2-hestes i Fakta, inkl. 5 forskellige dele og 10 meter slange for 610 Kr. Den er perfekt til hobbybrug, og nu kan jeg kontrollere dæktryk hjemme, blæse skuret rent for blade, med videre.

Det eneste andet jeg har anskaffet er en lille lygte. Jeg har været på jagt efter en i et stykke tid. Ideen var, at hvis jeg skulle være så uheldig at stoppe på en mørk landevej, ville det være rart at have lidt lys. Den skulle være så lille at den kunne være i min nøglering til motorcyklen. Dem jeg hidtil har set har enten givet blåt lys, været for store eller for dyre til, at jeg ville betale hvad de kostede.

Men i Brugsen sælges for tiden cykellygter med lysdioder. En der lyser hvidt, og en der lyser rødt. De er ganske små – vel på størrelse med en 5-krone, og koster 29,95 Kr. for et sæt. De lyser helt utroligt godt. Den røde har jeg ikke noget at bruge til, men batterierne kan pilles ud og bruges i den hvide når den engang trænger til nye batterier. Til den pris er det et mageløst køb.

Min lille nye lygte.

I sommer på Bella Italia på Tåsinge, så og hørte jeg en anden Le Mans. Den var så fin, og så havde den et sæt Lafrankoni Competizioni potter på. Fantastisk lyd de giver! Meget dyb buldren, uden på nogen måde at være støjende – så jeg har besluttet at min skal have et tilsvarende sæt potter.

Jeg glæder mig meget til det bliver forår igen!